Ikke nok med disse start vanskeligheder, blev min bil natten før jeg skulle tre dage på søen brudt op, ødelagt og tilmed ryddet for grej. Så står man der! Uden fiskegrej og bil og kan glemme ALT om at komme på søen efter Sandarter, det var noget af en mavepuster at få !!
Da jeg efter et par dage var faldet lidt til ro igen, besluttede jeg at det ikke skulle slå mig ud, og tog derfor en tur på søen med lånt grej og de skaller der stadig var i live. Moralen var ikke i top, men Magnus fra butikken bad mig holde med at klynke og forholdene var egentlig okay, dog med lidt mere vind end vi havde håbet på, men det skal man jo efterhånden forvente de første dage i juni J
Efter en halv dag på søen havde vi spildt alle vores skaller på mindre gedder. Uden skaller virkede det nytteløst at blive ved med at fiske. Vi havde faktisk besluttet os for at tage hjem, da jeg fik et hug på den ene flådstang. Efter at have haft 40 mindre gedder i båden, var troen på at det var en sandart ikke stor, men jeg kunne hurtigt mærke at den var god nok. Det lykkedes mig at nette en smuk sandart på 5,4kg og 83cm. Det var ikke kæmpen jeg havde håbet på, men situationen taget i betragtning var jeg super glad for fangsten.
Et par dage senere skulle jeg selv afsted og havde denne gang fisket skaller på livet løs, da jeg godt vidste hvad der var i vente. Som om jeg ikke havde haft udfordringer nok, opdagede jeg, om morgenen inden jeg skulle afsted, at alle agnfiskene på uforklarlig vis var døde. Jeg var så heldig at Martin kunne låne mig 25 agnfisk og så tog jeg afsted. Forholdene var perfekte med høj sol og næsten ingen vind, det tegnede godt. Som forventet ramte jeg det samme gedde-ræs som sidst jeg var afsted og fik på intet tidspunkt sat alle stænger, da jeg ikke kunne få fred for gedderne. Sidst på formiddagen var det slut og jeg havde nu fanget 21 mindre gedder. Hvad gør jeg nu?? Planen var at jeg skulle fiske i to dage, men det er svært uden agnfisk. Jeg har længe ville prøve at fiske sandarter med kunstagn, fordi man derved undgår alt bøvl der følger med at skulle fiske med levende agnfisk. Jeg vidste godt at 25 skaller ikke ville være nok til at to dages fiskeri, og jeg havde derfor helgarderet mig og taget kunstagn med. Da jeg nu var afsted, og ude på søen, skulle fiskeri med kunstagn have en chance. Jeg riggede alle stængerne om til kunstagn og gik i krig. Dagen gik med masser af fisk i båden det var dog stadig kun gedder, men det var en stor fornøjelse, ikke at skulle bruge energi på ødelagte forfang, og mangel på agnfisk. Med kunstagn er man hurtigt videre til næste fisk. Mørket faldt på, og jeg havde aftalt med en kammerat, som også lå på søen, at vi skulle mødes til grill og en pilsner. Jeg var så småt begyndt at pakke stænger sammen, da jeg fik et godt hug på den ene paravane og jeg var ikke i tvivl om, at det var en sandart. Fisken var på 5,4 kg og 84 cm og fanget på en 19cm Savage Gear Herring Shad. Det var en kæmpe forløsning at jeg efter 15 timers non-stop fiskeri, endelig havde en sandart i båden. Og så på kunstagn! Det her bliver helt sikkert startskuddet på at begynde at fange sandarter på kunstagn. Nu ved jeg at det kan lade sig gøre, og det er kun et spørgsmål om, at lægge timer nok i, til at finde fem til den helt rigtige strategi og fremgangsmåde.
Det har aldrig været så svært at fange en sandart som det er i dag og det kan der være mange årsager til. Jeg har en formodning om hvad tilbagegange kan skyldes. Sandarten som spisefisk er blevet meget populær og der er blevet drevet rov på dem i mange år. Det som jeg har kendskab til som har foregået, er noget dissideret svineri. Når det går fra at være fiskeri til eget forbrug, som er helt fair, til at blive organiseret garnfiskeri, kun med det formål at tjene store summer sorte penge, så er det gået for vidt!!
Lige nu ser det desværre sort ud for sandarten og jeg kan kun krydse fingre for, at den i fremtiden igen vil få fremgang. Jeg håber at der bliver en øget fokus og indsats på at få sandart bestanden tilbage på et fornuftigt niveau.
.jpg)
.jpg)
