Humminbird

torsdag den 24. maj 2012

Østeuropæere smadrer ufortrødent videre i den danske natur!



Mængder af skrald samlet rundt om sø!


Jeg har selv tidligere skrevet om dette emne på bloggen, men det kan ikke trækkes nok frem i lyset! Allerede i år har jeg oplevet at der er blevet fisket og slagtet mange gedder i fredningstiden af østeuropæere og selvfølgelig svinet ved søerne... Eller slagtet tusindvis af aborre i Ishøj området, da de store brakvands aborre skulle trække ud efter den overståede gydning, desuden blev der oprettet en autonom bro på 15 meter fremstillet af paller i Jægersøen!
Jeg har selv leveret materiale til Rudersdal Lokalavis sidste år ang. det systematiske svineri i Rudeskov – som også sker mange andre steder.. Se link til artiklen neden under. Jeg vil i den kommende tid belyse flere eksempler på den rovdrift, der bliver udøvet ved vore vande rundt i landet!

Nu har ekstrabladet så valgt at bringe en artikel om lignende problemer - tak for det!

Link til Ekstrabladet:
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1764845.ece

Link til artikel i Rudersdal Lokal avis:
http://lokalavisen.dk/oesteuropaeere-bruger-rudeskov-som-losseplads-/20110802/artikler/708029554/

Link til tidligere blog indlæg:
http://lichtenbergssportsfisker.blogspot.com/2011/07/truslen-fra-st_27.html

mandag den 14. maj 2012

Succesfuld pighvar sats ved Vesterhavet!

Mikkel med sin nye PR på 2,85 kilo

Mikkels setup til jigfiskeri efter pighvar

Jeg har længe ville prøve at kaste mig over det spændende pighvarfiskeri ved Vestkysten. Det blev til en enkelt tur i efteråret, men vandet var ekstremt grumset og vinden drillede. Resultatet var en enkelt fisk på små 2 kilo, men jeg blev hooked! Jeg besluttede derfor, at når sæsonen for pighvar gik i gang i år, skulle jeg være klar til at give det et nyt forsøg.
Her i foråret hørte jeg nogle rygter om lidt små fangster, og jeg var klar til at give det et forsøg. På de første par ture var vind og vejr ikke på min side, men de mange forskellige vejrforhold ved Vesterhavet, har givet mig et rigtigt godt indblik i hvornår fiskene skal fanges - den bedste hugperiode, er ved vandskift hvor jeg har haft ekstremt intenst fiskeri. Jeg har været af sted i alle salgs vejrforhold, fra det allerbedste til det værst tænkelige og stadig fanget fisk. Det er vigtigt ikke at vade for langt ud, da fiskene har fulgt med ind og hugget på mindre end 10 cm vand. Jeg har endda på nogle af de bedste ture skræmt ekstremt mange fisk på helt lavt vand og ofte stået direkte ovenpå fisken.
Det er en helt speciel følelse når pighvarren hugger. De første par gange var jeg sikker på at jeg havde fået bundbid, men da det er ren sandbund kan det selvfølgelig kun være en fisk der har inhaleret agnen. Pighvaren hugger hårdt og kontant, og lige efter hugget er det vigtigt at lægge konstant pres på fisken, hvis den har suget sig fast til bunden, på den måde får du den fri og vil kunne fighte den på land.
Hvad grej angår så fisker jeg med den nye Savage Gear Salt 9 fods, 15-42 gram. Hjulet er et RawII monteret med 0,15 mm adrenaline fletline. For mig er det et must med en tynd fletline så man kan mærke det mindste hug fra fiskene. Fletlinen skærer igennem de kraftige bølger i brændingen og gør at man har bedre kontakt med agnen. Hvad agn angår, har jeg prøvet alt fra diverse kunstagn – jigs og lignende til levende agn som tobis og ikke mindst naturlig agn som strimler af sild, hornfisk eller markerel. Det er meget forskelligt hvad der lige trigger fiskene, men min favorit er en Savage Gear Sandeel 23 gram fisket med en sildestrimmel som ophænger.
De mange ture har resulteret i rigtig mange fisk og den største var en flot hvarre på 50 cm og 2,85 kilo, som ny PR.  Jeg kan kun anbefale at prøve pighvarfiskeriet, det er utroligt spændene og intens fiskeri. Jeg vil dog lægge pighvarfiskeriet på hylden for nu, men jeg tager et sats igen når efterårsfiskeriet starter. I den kommende tid vil det være Karperne og ikke mindste Sandarter der vil stå for skud!
Følg med i den kommende tid!
Mikkel Matzen

tirsdag den 17. april 2012

Hensynsløs uv jæger på Nyborg Mole!!

Der er ikke så meget at sige til det!!

Kæmpe NAR!!

Klik på linket til videoen for at opleve toppen af idioti!

http://www.youtube.com/watch?v=1D3El0mutoE&feature=youtu.be

Link til debatten på debatten på 123nu:

http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=43238&title=Det var ligegodt satans! UV-jagt!

DSF, den vaklende kæmpe?..


Nu fik jeg endelig tid til at sætte mig ned og få kradset lidt på papiret om mine synspunkter og oplevelser omkring vores efterhånden skræntende ”Danmarks” sportsfiskerforbund…

Først og fremmest vil jeg slå fast at vi som lyst-, sports, - fiskere i Danmark - eller hvilken betegnelse os der på den ene eller anden måde finder stor glæde i at tilbringe alt fra få til utallige timer på eller ved vandet, med en fiskestang i hånden nu skal gå under, i den grad har brug for en instans der kan varetage det store forkromede overblik og hjælpe fåtallet såvel, som flertallet med at ligge pres på politikere, biologer og staten osv. og søge om midler til udsætninger og beskyttelse af vore vande.

DSF har gjort og gør stadigvæk et stort stykke arbejde, men DSF fejler stadigvæk fælt  i øjeblikket efter min mening! For at have retten til at kalde sig for DANMARKS sportsfisker forbund, skal man gøre et fornuftigt forsøg på at varetage ALLE lystfiskeres interesser i Danmark - om man så er kyst, å, hav, mede, karpe, sø eller trolling fisker, bør man kunne henvende sig til dette forbund hvis man har et problem og blive taget seriøst… Sådan er det bestemt ikke på nuværende tidspunkt…

Da jeg for år tilbage var formand for foreningen Danske karpefiskere, var min overbevisning som mange andre DSF tilhængere, at det ikke nyttede noget at stå på sidelinjen og skrige sine utilfredsheder ud omkring DSF, som mange karpefiskere gjorde det og stadigvæk gør det. Vi skulle ind i forbundet og hjælpe til med at ændre det negative syn på karperne, som DSF også var med til at sprede eksempelvis ved at bringe usaglige indlæg i nogle af udgaverne af bladet Sportsfiskeren. Desuden skulle vi bruge DSF til at søge hjælp til evt. fremtidige udsætninger og beskyttelsen af karperne i de vande hvor de var etableret.

Så vi tog til Vingsted for at mødes med 3 repræsentanter fra bestyrelsen i DSF bl.a. Formanden Verner, for at høre om hvad DSF kunne tilbyde foreningen Danskekarpefiskere og hvad foreningen kunne tilbyde og hjælpe DSF med.

Da vi mødte dem uden for deres lokaler, virkede de lidt overrasket over de 3 pænt klædte karpefiskere der var mødt op – Jeg ved ikke om de havde forventet 3 anarkister med Nettoposer fulde af brosten og brandbomber, klargjort til gadekamp! Nå men videre til mødet, der lage godt ud med at DSF repræsentanterne havde ikke engang havde formuleret deres egen forslag til dagsordnen, list useriøst og respektløs over for os – så de have ingen spørgsmål til os?? SÅ var det jo godt at Karpefiskere havde klargjort en dagsorden, med tilhørende spørgsmål! Trods den lidt tvivlsomme start fra DSF, blev det heldigvis, til et godt og informativt møde, hvor vi fik følt hinanden på tænderne – især problematikken omkring, Biologernes (DSF’s) dæmoniseringen af karper, Biomanipulationen af Harte Dons Søerne og Østeuropæiske fiskere blev diskuteret – vi fik fremlagt vores synspunkter og DSF’erne virkede meget imødekommende og interesseret i den information vi mødte op med. De meldte dog klart ud at de ikke var videre interesseret i at hjælpe os med at redde karper i søer der evt. skulle ”biomobbes” i fremtiden, specielt hvis det gik imod biologernes anvisninger, lidt sørgeligt da mange af de undersøgelser som biologerne basere deres resultater på, enten er meget gamle eller stammer fra andre lande med helt andre forhold og biotoper end de danske! Det var netop her vi havde brug for DSF, da de kunne få udfærdiget relevante undersøgelser af karpernes tvivlsomme indvirkning på søerne, der er opdateret og går ud fra danske forhold i stedet for en undersøgelse, der er lavet i Australien i 1960’erne.

Det endte dog med at Danskekarpefiskere meldte sig ind i DSF efter afstemning på en generalforsamling – på samme indslusningsordning som bl.a. Ishøjsportfiskerklub – Desværre lykkedes det aldrig for karpefiskerne at stå sammen og få det fulde udbytte ud af medlemskabet DSF – det hjalp dog heller ikke ikke på DKF medlemmernes optimisme for DSF, da de valgte at bringe endnu en kritisk, overdreven og usaglig artikel om karpernes negative indvirkning på søerne i Sportsfiskeren kort tid efter indmeldelsen – meget useriøst, sådan indleder man ikke et samarbejde!

I lang tid efter jeg stoppede som formand for DKF, holdt jeg faktisk fast i min holdning om at man ikke skal melde sig ud af ”fællesskabet”, hvis man ønsker indflydelse. Jeg må dog sige at jeg har skiftet mening i løbet af de sidste år, specielt efter den ekstraordinære generalforsamling i Ishøjsportfiskerklub.

Det virker bare som arrogancen fra DSF ingen ende vil tage, brikkerne faldt også lidt bedre på plads efter vores møde i Vingsted, Nu tvivler jeg på hvor seriøst de tog os, det var nok derfor de ikke havde lavet en dagsorden..

NU vil jeg ikke bruge tid på at remse tal op fra regnskaber osv. Det kan interesserede selv finde, men jeg har da følgende spørgsmål:

Hvorfor kommer der ikke nogen indrømmelser fra DSF?? Tror de at det hjælper at stikke hovedet i jorden og lade som ingenting er sket!!??

Hvad det fejlslagene administrations system har kostet, vil DSF ikke ud med, men over 1 million er vist ikke helt ved siden af – og som en fra DSF bestyrelse har sagt ”Så har vi da lært noget”. FLOT!! godt, i kan bruge pengene til noget! LOL..  Desuden har dette system skabt store problemer for mange klubber alle steder i landet – imponerende at sende materiale ud til døde medlemmer flere gange i træk, så tænker man virkelig på de efterladte.

Nu vil man bruge over 7 millioner på et ny og flot DSF ”hovedkvarter” mon ikke de penge var bedre investeret i noget andet.. Hvad fejler lokalerne i Vingsted? Nå ja der løber jo ikke en å igennem!! At bestyrelsen i DSF så påstår at det ikke er muligt at finde nye lokaler til den rigtige pris, er ikke helt korrekt! Det er blevet undersøgt og pålidelige kilder har bekræftet at der findes lokaler under den leje pris som DSF har oplyst.

Hvorfor er der ikke mere politisk stof samt info fra klubberne i medlemsbladet Sportsfiskeren? Bestyrelsen siger, hvis man som medlem ønsker indsigt i de tiltag og sager som DSF er involveret i, kan man finde det på hjemmesiden? Men er det meningen at Sportsfiskeren udelukkende skal være et kommercielt blad?? Ingen tvivl om at Sportsfiskeren er et super flot blad – med der mangler bare en af bladets vigtigste funktioner efter min mening – netop at kunne komme ud med information fra klubberne imellem.

Men der hvor DSF fejler stort, er ved at de magter at samle de forskellige typer lystfiskere under en fane. Dette er udelukkende deres egen skyld, da de ikke magtet at få deres budskaber ud til det fiskende folk – Hvad DSF kan tilbyde andet en restauration og genopretning af åer og udsætning af kystørred? Jeg ved nemlig at der er så meget mere de kan være behjælpelige med, men de når ikke ud over grænserne fra Vingsted – sørgeligt.

Det er korrekt at vi som lystfiskere ville stå stærkest samlet med en paraply organisation som DSF… Men det kræver at en å fisker fra Jylland skal være villig til at kæmpe for en karpefisker på Sjælland og omvendt. Sådan som tingene ser ud i øjeblikket er det ørred og laksefiskere der får mest for deres penge – hvilket er fair nok da det er dem der er flest af, derfor spytter de også mest i kassen. Men hvad med søfiskerne, det kunne jo evt. være en ide for DSF at ser på erhvervsfiskere på de store søer, det høre ingen steder hjemme. På Tissø sejler erhvervs fiskeren med trawl bag en kutter!! Eller Tystrup Bavelse søerne der var broderet med garn fra den ene ende til den anden!! Der findes mange af denne slags eksempler over hele landet og det kan ikke være rigtigt at DSF ikke kan tage den slags problemer op uopfordret?

Hvad med problemet omkring de østeuropæiske fiskere, der tyvfisker, sætter garn og slagter alt de kommer i nærheden af?? Da DSF bestyrelsen blev allerede stillet over for disse problemer får år tilbage og var den gang meget glade for at vi gjorde dem opmærksomme på det – uden at der er sket mere… Bestyrelsen i Ishøj klubben havde samme punkt oppe på et møde med DSF for nylig, hvor de fik samme udmelding, at de var glade for at få den slags info?? Sjovt at der fra DSF kort tid efter kommer en udmelding om at der ikke er noget problem overhovedet??!! Kan i bestemme jer? Prøv lige at kom uden for jeres lille paradis og se hvordan mange søer ser ud her på Sjælland! Der flyder med polsk affald og fiskebestanden i de mindre søer er decimeret mange steder og bestande af unikke specimen fisk er borte for evigt! Men hvis det nu var på de dyre å strækninger der blev slagtet løs på – er jeg sikker på at der ville komme nogle helt andre udmeldinger – dobbeltmoralsk siger jeg bare…

Hvorfor kæmper DSF ikke for mere kontrol?? Det er fantastisk at DSF får lavet restriktioner for antallet af garn fritidsfiskere må sætte – men hvis der ikke er nogen til at kontrollere det, bliver det tydeligvis ikke overholdt? Men ok nu fordobler vi jo styrken af fiskeribetjente på Sjælland – fra 2 til 4 FANTASTISK! MERE KONTROL NU TAK!!!

Jeg kunne blive ved med mange flere eksempler, men holder her, før smøren bliver for lang..

Jeg håber at DSF ser lyset snart, eller at der kommer et seriøst modspiller, der er mere interesseret i at varetage det fælles fiskeri i Danmark… Bare fordi der ikke er andre alternativer end DSF behøver vi ikke følge dem som blinde høner!

mandag den 9. april 2012

Fin afslutning på aborre sæsonen!

1750 gram

1775 gram

1725 gram

1750 gram

Mine "nye" hjul Daiwa SS3000 købt brugt på Ebay - en kult klassiker!
Jeg havde et par ture efter aborrerne i sidste uge af marts, inden jeg så småt begynder at finde karpegrejet frem igen. Fiskeriet var bestemt ikke nemt, men Mikkel og Magnus valgte alligevel at køre turen fra Horsens, for at fiske med en enkelt dag. En fornuftig beslutning, i løbet af 2 korte men hektiske perioder lykkedes det os at lande mange kilos fisk med flere over 1500 gram. Magnus fik sat et par personlige rekorder med den største på 1775 gram (tillykke til ham!) og Mikkel måtte se sig slået med en flot fisk på 1650 gram, som sin største denne dag. De største fisk jeg fik på de to ture, var 4 aborre mellem 1725 og 1775 gram - en super afslutning på denne aborre sæson. Fiskene blev taget på Savage Gear Cannibal Shads og levende skaller. Nu begynder jagten på karperne og grejet skal pudses af – jeg venter spændt på mine ”nye” Daiwa SS3000 hjul, som skulle være på vej fra England!

Knæk og Bræk!

torsdag den 8. marts 2012

Ferie i geddernes tegn!


Nu var tiden endelig kommet til at jeg skulle holde en uges ferie og den skulle bruges på at se, om jeg kunne overliste nogle af de tunge gedde madammer. Jeg har i ugen op til min ferie planlagt hvilke vande jeg vil fiske i Nu var tiden endelig kommet til at jeg skulle holde en uges ferie og den skulle bruges på at se, om jeg og forberedt mig så godt som man nu kan, ved at lave de nødvendige forfang, gøre båden klar og ikke mindst få styr på agnfiskene, som aldrig bare er lige til! Det lykkes heldigvis at skaffe de nødvendige agnfisk, men ikke helt uden komplikationer. Her er en rapport fra den første tur:
Søndag morgen var jeg klar med båden og drog af sted mod den udvalgte sø. Vejret var ikke helt som jeg kunne have drømt om. Det var 3 grader og det blæste cirka 10 sekundmeter, med vindstød op over de trælse 15 sekundmeter. Jeg havde pakket mig godt ind, men når man kun er skind og ben hjælper det sgu ikke ret meget. Fiskeriet var lidt trægt fra morgenstunden og jeg havde lidt små problemer med at styre båden pga. det dårlige vejr.
Det blev lidt bedre over middag og efter at have fisket agnene på et område hvor jeg havde loddet bytterfisk tidligere, faldt hugget på min ene bundstang. Jeg gav modhug og kunne hurtig mærke at der var vægt bag fisken. Det overraskende var at den kun ruskede et par gange med hovedet og kom så til overfladen helt uden besvær. Jeg kunne næsten ikke tro min egne øjne da jeg så hvor VILD kondition fisken var i og jeg kunne næsten ikke vente med at få fisken i slyngen og op på vægten. Vægten stoppede ved 11,1 kilo og målebåndet viste 108 cm. Jeg fik hurtigt taget nogle billeder og fik nænsomt sat fisken tilbage i sit rette element. Jeg fiskede videre i sammen område i forhåbning om at der var flere fisk. Jeg fik også fast fisk forholdsvis hurtig, men mistede den desværre på vej op. Det føltes ellers som en rigtigt god fisk.. Ærgerligt!! Dagen sluttede af med nogle mindre gedder. Alt i alt var det en kanon dag, men håber på at de kommende dage er med lidt mindre vind!
Følg med på bloggen den kommende tid….
Knæk og bræk
Mikkel Matzen

mandag den 9. januar 2012

Totalt usmageligt af Danmarks Sportsfiskerforbund!!



Medlemmerne i Ishøj sportsfiskerklub har i de sidste dage modtaget et brev fra DSFefter klubben udmeldelse sidste år og ved første øjekast er indholdet i brevet ikke så "slemt" - men jeg fik det stukket i hånden i lørdags nede i klubben af en god kammerat. Men ved nærlæsning er der tale om en "skjult" opfordring til at melde sig ind i en anden klub, der er medlem af forbundet!Jeg ikke selv modtaget brevet endnu, sikkert grundet det sædvanlige kæmpe kaos i DSF medlems databasen. Jeg glæder mig dog til det ligger i postkassen, så kan forbundet forvente en ubehagelig opringning.

Her er hvad formanden for Ishøj sportfiskerklub Steen Lyngsøe, havde at sige til brevet: 

"Danmarks Sportsfiskerforbund har pr. 2. januar sendt et brev ud til vores medlemmer vedrørende vores udmeldelse af forbundet.
I brevet opfordrer DSF direkte til at vores medlemmer, skal melde sig ind i en anden klub som er medlem af forbundet.
De henviser i brevet til et sted på forbundets hjemmeside, hvor der er en oversigt over alle forbundsforeningerne og gør opmærksom på at man herfra kan sende en mail direkte til de den pågældende klubs kasserer.

Dette er en særdeles usympatisk handling fra DSF´s side og har kun gjort listen over de mange mærkelige tiltag fra forbundets side endnu mere omfangsrig.

De må da acceptere en demokratisk beslutning her i klubben og så tage den til efteretning. At begynde med et sådant tiltag, hvor de direkte prøver at få ISK medlemmerne til at skifte klub, det er et utroligt eksempel på magtisbrug og vel egentlig også et misbrug af vores medlemsoplysninger, som de vel burde have slettet da vores udmeldelse trådte i kraft."


Link direkte til debatten om brevet:
http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=42244&title=Totalt usmageligt af Danmarks Sportsfiskerforbund