Humminbird

mandag den 29. august 2011

Derfor fejrede vi - Ny PR til Per 206cm PLUS PLUS!

Endelig lykkedes det at få et billede klar, så her er så grunden til vi fejrede i stor stil! Per fik et BRUTALT hug og efter en sten hård fight hvor fisken nægtede at flytte sig fra bunden, kunne vi sikre en kæmpe flynder til båden, blev mærket og genudsat…. Per ønsker ikke at opgive den præcise størrelse endnu, men jeg kan sige at den er langt større en hans forrige PR på 206 cm  - Faktisk er det efter vores viden den største mærkede og genudsatte helleflynder nogensinde. Super vild oplevelse at være med til!! Kæmpen huggede på en Herring Cutbait i ”mamma rosa” farve. Der vil være flere billeder i den kommende artikel i forskellige europæiske blade – i Danmark bliver det Fisk og Fri.    

lørdag den 27. august 2011

I aften skal vi fejre!


Vi har ikke fået mange helleflyndere de sidste dage, man vi har haft kontakt til en del - I aften skal vi fejre noget specielt, jeg venter lige på at få ordnet billederne inden jeg ligger dem på;) Per og Søren er igang med at tilberede Pers verdensklasse fískesuppe - man kan jo ikke være i Norge uden at spise FISK! Desuden er der champagne og en flaske 70% absinth - Skål....

torsdag den 25. august 2011

Mærkning af Pers 174cm flynder

Lakridspibe og 70 kilo plus flynder til Per!

Den øgende strøm, gjorde forskellen i dag! Der var klart flere kontakter på forskellige pladser og skipper Per kunne tidligt på dagen fejre sin og dagens største flynder på plus 70 kilo, med en fortjent lakridspibe?! Den huggede på en ”Puffin” Herring Cutbait. Vejret er stadigvæk flot og natur oplevelserne er fantastiske - og der er ikke sparet på hvaler, havørne og sæler…..

onsdag den 24. august 2011

Konge vejr - ingen strøm - svært fiskeri...

Vi valgte at bruge tirsdagen på "ydresiden", og som forventet var fiskeriet ikke nemt. Den svage strøm her i de første dage, hjælper bestemt ikke på hellflyndernes bidelyst - det blev kun til mindre fisk, dog lykkedes det for Søren at få sit ny jig system til at fungere!
I dag startede vi indenskærs og der var gang i fiskene allerede fra første drev, selvom at der skulle være mindst strøm... Min nye farve version af Cutbait Herrring,der kommer ud næste år stod for 99% af huggene - et par timer inden lukketid lykkedes det at kroge en flot fisk omkring 40 kilo ,der leverede en fantastisk fight - den blev selvsagt genudsat efter et par hurtige fotos. Fra i morgen af begynder strømmen at øge igen -nu er vi fisket ind og klar til de "rigtigt" store kommer på finnerne.

mandag den 22. august 2011

Tromsø 2011 !!

Så er jeg endelig efter en laaaang rejse ankommet til Mikkelvik lidt nord for Tromsø - godt at se Per Jonasson igen!! Vejret er super og NU skal grejet gøres klar til de næste mange dages fiskeri.....Jeg vil prøve at opdatere hver dag hvis forbindelsen herude tillader det....

tirsdag den 16. august 2011

RELEASE ' EM!

Så er der ikke mange dage til at turen igen går nord på sammen med Søren Beck  –  nærmere bestemt området omkring Tromsø, for at fiske med vores gode kammerat og guide Per Jonasson. Det skal blive interessant at se hvordan området fisker i år – Per, har kunnet fortælle om et noget svære fiskeri end de forrige sæsoner og mange af de kendte pladser har til tider været tomme for helleflyndere! Der er sikkert mange faktorer der spiler ind, men det forhøjede fiskepres har sikkert en del af skylden og nogle af de lokale Norske lystfiskere eller som jeg ser dem - autonome erhvervsfiskere har været hårde ved bestanden….. En af disse lokale private såkaldte sportsfiskere, der jævnligt opdater sin meget læste blog kan jo ”stolt” fremvise sammenlagt over 1000 KILO helleflynder landet og slagtet i sin båd siden starten af sæsonen! Tja nu kan det godt være at de lokale deroppe ikke mener at vi som udefrakommende ikke skal blande os i deres sager – men ”hva” fanden skal du bruge 1 ton fisk til makker?? Som norsk statsborger, må man ganske rigtigt omsætter for et vist beløb i fisk hvert år, men der må være andre end mig, der mener at dette er at gå over stregen!? Desuden er der så mange usaglige indlæg og argumenter omkring catch and release på denne blogg at det er direkte useriøst og det synd da der faktisk er en del læser dette, jeg håber bare at de kan skelne imellem lort og kanel. At bruge en stor undersøgelse omkring dødelighed af bass samt billfish efter catch and release og overføre dette direkte til helleflyndere er direkte useriøst! Jeg kan kun vise den midterste finger til disse holdninger og hvis vi ønskede det kunne vi bruge karper til sammenligning, her overlever 99.99999% mange genfangster hvis de blot bliver behandlet korrekt. Det er helt ok, ikke at gå ind for catch and release og fiske efter mad til køkkenet – men så må man STOPPE med at fiske når, man har fanget nok! Fakta er dog at vi ikke ved så meget om denne fantastiske fisk og derfor er det vigtigt at der er personer som Per Jonasson, der laver et kampe stykke frivilligt arbejde med at mærke og indsamle prøver fra mange af de store og små flyndere der bliver fanget på hans båd – det bliver super spændende at se hvilke informationer der kommer tilbage fra de nyligt satellit mærkede helleflynder – fortsæt det gode arbejde PER!! Stor respekt herfra!!!
Der er helt sikkert ingen nordmand der i fremtiden skal fortælle mig, at det er udenlandske lyst og sportsfiskere, der er skyld i at mængden af helleflyndere og fisk i havene omkring Norge går nedad bakke. Tvært imod er billedet begyndt at vende om MANGE vælger nu at genudsætte de største trofæfisk og tage de mindre, som er meget bedre spisefisk, der ikke er fyldt med giftstoffer…. Jeg vil til sidst videregive en nyhed som kunne være interessant for dem der ønske at genudsætte deres store helleflynder og ønsker et anderledes minde end et billede. Den kendte svenske fiskegrejs producent CWC har i samarbejde med det svenske blad Fiskejournalen startet projektet: RELEASE’EM for at sprede budskabet ”bevar helleflynderen”. Se følgende link: http://tavling.fiskejournalen.se/releaseem/ for mere info om hvordan du kan forevige din genudsatte drømme helleflynder og en lille film med beskrivelse af projektet præsenteret af den verdenskendte svenske fiskekonservator Lubbe Pytel  ( www.fiskkonservator.se) Jeg ved at jeg tager imod tilbuddet den dag at drømme fisken ligger sikkert i vejeslyngen! Jeg vil forsøge at opdaterer fra Tromsø når muligheden byder sig, så følg med her på siden – ses derude….