Humminbird

onsdag den 21. november 2012

Stabilt fiskeri på Rügen

Björn med en voldsom tysk sildeæder på 121 cm vægt ca- 14-15 kilo!

 
Her er en lidt forsinket rapport fra vores tur med Sport Dres til Rügen. Mikkel var selvfølgelig med og vi havde 11 dygtige geddefiskere, der var klar på en super tur! Vejret viste sig for den gode side, i forhold til de andre år.. Fikseriet foregik igen med shad jigs fra 15 til 30 cm og store gummi ”dyr” som Real og Alien Eel fra 30cm og opefter. Der var mange gedder i år, desværre manglede der en del af mellem-fiskene på 5 - 9 kilo, men vi sluttede totalt på over 450 gedder på 4 dages fiskeri. Længste fisk blev taget af Birger Loop på 123cm, Bjørn fik den næststørste på 121cm dog i væsentlig bedre kondition. Igen i år blev der slået mange personlige rekorder og Birger loop fik således to gedder over 11 kilo og Søren Hansen fik to fisk over 10 kilo op til 12 kilo – ikke dårligt!

Vi tager på tur med Team Bodden-Angeln i næste år i slutningen af november.

Fra nu af står den på aborre fiskeri!

torsdag den 1. november 2012

Super fed start på Gedde-sæsonen!!

SÅDAN!! Efter en halv time er gedden i båden.



120 cm lang
 
14 kilo ægte fiskelykke!














Jeg var på en jysk sø med levende agn på jagt efter Gedder. Jeg havde tilfældigvis et vertikal sæt med, da søen også rummer store abbore. Der var ikke sket noget længe og ville derfor lige vise min makker hvor fedt de nye canibaler bevæger sig "in action". Det kom jeg ikke til at fortryde for da jeg kastede ud og agnen var på vej ned, blev den taget af noget STORT. Jeg vidste med det samme at det var en Gedde der huggede, men havde ikke i min vildeste fantasi troet at den var så stor. Fighten tog over en halv time og jeg var konstant nervøs for at miste den, da jeg fiskede med et let vertikal sæt monteret med 0,13mm Adrenaline med et forfang 0,30mm fluocarbon og jeg turde derfor ikke presse den for hårdt, da det jo ville resultere i et biteoff. Mod alle odds lykkedes det at lande en smuk efterårsgedde på 14,08 kilo og 120 cm lang. Det er stadigvæk ikke gået helt op for mig, at det lykkedes mig at lande den på det udstyr!

Det er ikke meget den lille 4 play shad fylder i gabet på gedden.

Man kan undre sig over hvorfor en SÅ stor Gedde hugger på en 3cm Canibal Shad??
Følg med her på bloggen!! Jeg kan allerede afsløre at der er lignende fangstrapporter på vej!!
Venlig hilsen

Mikkel Matzen