Humminbird

torsdag den 8. december 2011

Vildt aborre fiskeri!

Forrige weekend, kom Mikkel Matzen og Magnus på fiske-besøg fra Jylland – Målet var nogle store sortstribede aborre. Lørdag morgen var alle godt mætte efter aftenens ovnstegte dådyr ryg! Vi startede med at hente agn skaller – det lykkedes til sidst, men mange af de gode steder var der ingen hjemme. 
Vi fik hurtigt rigget grejet til og kastet nogle tackler ud med levende skaller. Fiskeriet var ikke prangende, men det blev da til flere fine fisk over kiloet op til 1475 gram – taget både på skaller og Savage Gear Cannibal shads.
Da de allerede lørdag aften lovede friske vindstød op til orkan styrke over Nordsjælland i løbet af søndag eftermiddag, var spørgsmålet om Mikkel og Magnus skulle køre tidligt næste morgen for at være sikre på at komme hjem over broen. Vi blev dog enige om at tage ud – hvilket skulle vise sig at være en god ide…
Da vi ankom til vandet tog jeg hurtigt et kast på den plads vi havde udset os. Jeg havde kun taget et par forsigtige omdrejninger på hjulet, inden det klassiske stød i stang toppen indikerede at en flot aborre have inhaleret jiggen fuldstændigt og efter en kort fight kunne jeg håndlande en flot fisk godt over kiloet! Derfra var der ingen vej tilbage – der var fisk i hvert kast til alle mand. Fiskeriet var så vildt, at jeg kun kontrolvejede fisk engang imellem for at se hvor store de var, så man ikke blev alt for fartblind og da dagen var omme havde vi fanget langt over 50 aborre over kiloet 3 mand – alt for vildt! Da Mikkel kom hjem havde han billeder af 28 forskellige fisk over kiloet, som han selv havde fanget, hvor de største var 1500, 1500, 1550, 1625, 1725, 1775 gram. Så der var et par ny PR Aborre imellem. Selv Magnus fik forbedret sin gamle PR på 450 gram med flere fine kilos fisk… Sådan. Dagen største fisk huggede på min Cannibal shad lige inden lukketid og kunne vejes til 1875 gram – min største jigfangede aborre nogensinde. Så den perfekte afslutning på noget af det vildeste aborre fiskeri jeg nogensinde har været med til! Næste gang er det Mikkel det må guide til noget vildt fiskeri i det jyske – vi SES gutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar